Home » Organisation » Members of staff » Danida Fellowship Centre søger 2 – 3 studentermedarbejdere til vores sociale og kulturelle program

Danida Fellowship Centre søger 2 – 3 studentermedarbejdere til vores sociale og kulturelle program

Om Danida Fellowship Centre
Danida Fellowship Centre, DFC, er en selvejende institution, der bidrager til opfyldelsen af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. DFC kapacitetsudvikler Danidas partnerorganisationer i udviklings- og vækstlande og administrerer den Danida-finansierede udviklingsforskning. Under kapacitetsudviklings-programmet tilrettelægger DFC hvert år efteruddannelses- og studieforløb for ca. 1000 partnere fra 30 forskellige lande. Dertil kommer administrationen af ca. 125 forskningsprojekter. DFC driver et kollegium på Frederiksberg for Danidas stipendiater, som er på lærings- eller forskningsophold i Danmark.

Den 16. august vil DFC som et led i Bedre Balance-planen for udflytning af statslige arbejdspladser få hovedsæde på Tidemandsvej 1 i Holbæk. DFC vil fortsat have kollegium, cafe og dertil knyttet administration på Hostrupsvej 22 på Frederiksberg, og det er her du skal arbejde.
DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 24 fastansatte medarbejdere samt 6 – 7 studentermedarbejdere.

Om stillingen
Vi tilbyder et alsidigt studenterjob med mange forskelligartede arbejdsopgaver og skiftende timetal (lige fra 5 til 20 timer om ugen). Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med et team af dygtige og engagerede studentermedarbejdere.

Kvalifikationer:
– Ønsker du et spændende og anderledes arbejde med stipendiater i alderen ca. 25–50 år fra Danidas samarbejdslande?
– Taler du godt engelsk?
– Er du serviceminded og ansvarlig?
– Kan du arbejde selvstændigt – selv tage initiativ, fx ift. at løse problemer?
– Kan du arbejde på skæve tidspunkter?
– Er du en udadvendt person, der ikke er bange for at tage ordet i større forsamlinger?
– Har du arbejdet/opholdt dig længere tid i et udviklingsland?
– Har du mindst to år tilbage af studiet?
……så kan et studenterjob på DFC være noget for dig.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:
– Lave velkomstintroduktion og bringe stipendiater ud til deres studiested på deres første hverdag i København
– Være med i planlægningen af sociale og kulturelle aktiviteter
– Stå som caféansvarlig om aftenen på DFC kollegiet
– Være ansvarlig for afviklingen af sociale og kulturelle aktiviteter i weekender
– Assistere ved diverse arrangementer som f.eks. debataftener, konferencer og studieture
– Indgå i et team på ca. 7 studentermedarbejdere med arbejdsplads på Frederiksberg

Er du interesseret, så send en ansøgning vedlagt CV til: job@dfcentre.dk senest den 21. maj 2021 kl. 12.00.

Skriv ”Studentermedarbejder” i mailens emnefelt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler forventes at finde sted i uge 22.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til Gry Bærenholdt Klein pr. mail (gbk@dfcentre.dk).