Danida Fellowship Centre søger en receptionist fra 1. maj 2021 eller snarest derefter
Har du lyst til at arbejde i en organisation, der opbygger kapacitet i vigtige institutioner i udviklingslande og vækstlande? Har du lyst til at arbejde med mennesker fra mange forskellige lande i Afrika, Asien, og Latin Amerika?
Om stillingen
Danida Fellowship Centre søger en receptionist til centeret på Frederiksberg.
Receptionisten har stor kontakt med de stipendiater, som har generelle spørgsmål til deres ophold på DFC eller behov for hjælp til at løse forskellige udfordringer.
Dine væsentligste arbejdsopgaver:
- Bemande receptionen, modtage gæster, telefon og omstilling, ind- og udgående post mm.
- Opsyn med mødelokaler
- Assistere stipendiater på DFC’s kollegie
- Administrative opgaver
- Opsyn og påfyldning af printere, kaffemaskiner mm;
- Ansvar for lagerbeholdning inkl. indkøb af cafévarer og kontorartikler
- Ansvar for kontantkasser og registrering i Navision;
Væsentligste kompetencer:
- Relevant uddannelse;
- Serviceminded og udadvendt;
- Gode kommunikationsevner;
- Evner at samarbejde med mennesker fra mange forskellige kulturbaggrunde;
- Evner at arbejde struktureret, bevare overblikket, prioritere opgaver og overholde deadlines;
- Bidrager til godt kollegaskab og samarbejde, men formår også at arbejde selvstændigt;
- Flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Evt. yderligere sprog er en fordel;
- Flair for teknik og IT;
- Gode færdigheder i brug af Microsoft Office programmer og erfaring med brug af databaser.
Om Danida Fellowship Centre (DFC)
DFC er en selvejende institution, der bidrager til opfyldelsen af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling ved at facilitere kapacitetsopbygning af institutioner i udviklings- og vækstlande.
DFC forvalter Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling af Danidas partnerorganisationer, og administrerer desuden den Danida-finansierede udviklingsforskning.
DFC er hvert år vært for ca. 1000 partnere fra Danida finansierede samarbejdsprogrammer. De besøger Danmark som et led i deres deltagelse i et DFC faciliteret læringsprogram (efteruddannelse) eller som deltagere i et forskningsprojekt. En stor del af dem bor på DFC’s kollegie på Frederiksberg, andre bor på hoteller tæt på studiesteder.
DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 24 fastansatte medarbejdere samt ca. 8 studentermedarbejdere. Karakteristisk for centret er de mange forskelligartede opgaver samt fokus på synergi og fælles initiativer på tværs af organisationen, som forudsætter initiativrighed, innovativ tænkning og gode samarbejdsevner af alle på centret.
DFC vil som et led i Bedre Balance-planen for flytning af statslige arbejdspladser få hovedsæde i Holbæk fra august 2021, mens DFC-kollegiet og tilhørende møde- og studiefaciliteter bibeholdes på Frederiksberg.
Hos Danida Fellowship Centre tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Praktisk omkring stillingen:
Arbejdsstedet bliver Hostrupsvej 22, 1950 Frederiksberg.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Mødetider er 8.45 – 16.15 mandag – torsdag og 8.45 – 15.45 fredag.
Løn er i henhold til gældende overenskomst mellem HK/Stat og Staten.
Ansøgningsfrist: 26. marts 2021
Interview forventes at finde sted i uge 15.
Ansøgning vedlagt CV sendes til dfc@dfcentre.dk
Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til direktør Ulla Næsby Tawiah (3524 8469) eller økonomi- og administrationschef, Kristian Ibsen (3524 8461)